Godt fra start

Ja, jeg har længe gået med idéen i baghovedet. Idéen om at jeg skulle blogge, altså. Jeg tror idéen kom til mig den dag, min ene bedste veninde sagde med forundring, efter at have hørt på endnu en forunderlig fortælling fra min weekend, “hvis man lavede en tv-serie over dit liv… Så ville den være pinligere end ‘Nynne’!” Og jeg gav hende ret med det samme. Mit liv kan til tider være så tå-krummende, øv-bøv, gid-jeg-var-en-anden pinligt, at det simpelthen ikke altid er lige nemt at være til. Og eftersom at ingen har tænkt sig at starte en tv-serie med pinligheder, der er så pinlige at selv seerne sidder og får det lettere skidt tilpas (men den slags tv-serier er vel også efterhånden en kliché, er de ikke?) ja, så har jeg sgu tænkt mig selv at lave den. Men i blogform. Og hvorfor så det? Ja, jeg ved det faktisk ikke helt. Det forskellige ting jeg kommer ud for, plejer jeg faktisk at holde tæt med. Jeg tror et eller andet sted bare at jeg søger et svar på om det oprigtigt bare kun er mig, der kan være så pinlig i denne verden, eller om jeg rent faktisk har allierede derude et sted. Folk, der også dagligt må slå sig selv i panden eller låse sig selv inde i ydmygelse og smide nøglen væk over den pinlige, pinlige hændelse de lige var ude for eller akavede situation, de satte sig selv i. Jeg ved det ikke. Nu må vi se!

Nå, men indlægget her handler om at komme godt fra start. Og hvad kunne være mere passende end at fortælle Jer om min seneste pinlighed? Jo, nu skal I bare høre. Min kære ven, lad os kalde ham Grafikeren, for det er nemlig det han laver. Grafik. Og så arbejder han i en skoforretning. Han og jeg skal til koncert. Grafikeren har købt Schweppes lemon og jeg har en Finsbury gin derhjemme. Og det er lige netop, hvor vi skal hen: hjem til mig og min gin. Det smager som sodavand, Schweppes og Finsbury blandet. Jeg lægger mærke til at jeg drikker dobbelt så hurtigt som han. Vi kobler hans iPhone 5 til albummet og lytter til hans musik og snakker om hans fremtid. Jeg bryder mig ikke rigtigt om at snakke om min. Vi snakker om Roskilde, koncerter og kolde øl - ØL? Jeg henter øl og ret hurtigt efter er jeg fuld. Vi når ned til der, hvor koncerten skal finde sted - min arbejdsplads. Jeg arbejder på en bar og har arbejdet der de sidste 2 år. Det var et godt job i gymnasietiden. Der er mange vi kender, mange af vores venner. Både fælles og hver vores. Jeg formår ikke helt at få sagt hej til alle sammen. Pludselig formår jeg faktisk slet intet. En kollega stikker mig og Grafikkeren en Long Island hver - 10 cl alkohol jeg virkelig slet ikke burde have haft, men for alt i verden bare MÅTTE skylde ned i min hals hurtigere end Grafikeren kan nå at få taget den første slurk af sin. Nu når jeg til det punkt i min rus, hvor tid og sted ikke er eksisterende elementer. Faktisk kan jeg intet huske herefter. Men finder ud af, den følgende dag, at jeg har sagt til en af min kollegas venner at jeg får lyst til at kaste op, hver gang jeg ser hans ansigt. Charmerende. Der findes faktisk en forklaring bag denne udtalelse, men uanset hvad, er den vist meget uheldig. Han er faktisk rar nok, min kollegas ven. Men altså, jeg husker hverken koncert eller kollegas ven og jeg husker da SLET ikke at jeg er faldet i søvn ude på personaletoilettet med trusserne nede om anklerne og savl løbende fra mundvigen. Men det skete og hvad værre er, så fik jeg ikke låst døren derind til, så en kollega, der går under navnet hr. lummer (sjovt nok, fordi han er det lumreste menneske jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med) åbner døren og finder mig - en fordrukken, sørgelig og snorkboblende skabning, sovende på et toilet. Nej nej NEJ. Jeg skal arbejde med ham igen på lørdag. Spørg mig om jeg har lyst til at se ham i øjnene igen. NOGENSINDE.

Jeg burde jo efterhånden have lært det. Gin gør mig skør. Skør helt ind til knoglerne. Sidste gang lå jeg under dj’ens pult og citerede (råbende) alverdens kendte skuespillere for deres mest kendte filmcitater - og ingen ved hvorfor. Jeg kan bare prise mig lykkelig for, at musikken var høj nok til at overdøve mig den aften. suk, føj for en pinlig affære.